Mens Europa’s populister med Marine Le Pen, Nigel Farrage, Geert Wilders, Beppe Grillo osv. i spidsen reagerede slukøret på søndagens præsidentvalg i Østrig, fik de hurtigt armene op natten til mandag, da resultatet af den italienske folkeafstemning blev kendt: Et tordnende nej til statsminister Matteo Renzis reformforslag – som omgående fik ham til at meddele sin afgang ved et følelsesladet pressemøde i Rom.
Men tøv en kende.
Det vil være alt for overfladisk og nemt at fremstille valgresultatet i Italien som ”populisternes sejr over eliten”. Og det er da også værd at bemærke, at mandag morgen – hvor der var ventet store kursfald på de italienske bankaktier – skete der stort set ingenting. Markederne reagerede roligt, selv om de er præget af stor nervøsitet. Det bør vi andre også gøre.
Renzi ville gennemføre en politisk reform for at gøre det lettere at regere Italien. Det italienske senat skulle have sin størrelse og magt begrænset, så der lettere kan vedtages love i Parlamentet. I dag kan senatet forhale lovene i årevis.
Men spørgsmålet er – for nu at stille det lidt skarpt og uvenligt op – om det overhovedet ville være en fordel for resten af Europa, hvis det bliver lettere at regere Italien.
Italien har allerede fået en valgreform, som i praksis giver det største parti næsten diktatorisk magt i Parlamentet – også selv om det kun er et mulehår foran det næststørste parti. Det var en reform, som blev til i en uhellig alliance mellem Renzis socialdemokratiske parti PD og Berlusconi’s Forza Italia. Hensigten var tydelig: De to mangeårigt regeringsbærende partier ville bremse komikeren Beppe Grillos ”femstjernebevægelse” M5S.
Men hvad nu, hvis M5S bliver største parti ved næste valg, og man samtidig har fjernet det tokammersystem, som hidtil har holdt de værste excesser i ave? Det er slet ikke utænkeligt, når man ser, hvordan meningsmålingerne har bevæget sig. Så ville magten samles hos Grillo & Co., som bl.a. vil gennemføre folkeafstemninger om Euromedlemskab og meget andet… Det ville få de europæiske samarbejdssystemer til at bryde sammen. Er det noget at ønske sig? (Og til Jer, der straks råber JAAAH, blot et lille spørgsmål: Hvad vil I sætte i stedet?)
Grillo har udråbt resultatet af folkeafstemningen som en kæmpesejr, og sandt er det, at hans M5S sammen med ekstreme højrepartier som Lega Norte har agiteret voldsomt mod Renzi – som på et tidspunkt var uforsigtig nok til at gøre folkeafstemningen til et spørgsmål om sin egen politiske overlevelse. Det var for fristende for populisterne.
Men det var ikke kun den uskønne forsamling af populister og fascister, som var imod reformen. Det samme var moderate tidligere statsministre som Mario Monti og Massimo d’Aleme – som argumenterede for, at den ville give alt for meget magt til regeringen.
Her er vi ved kernepunktet: Italien er muligvis ekstremt vanskeligt at regere – men det vil være for farligt at gøre det lettere at regere Italien…
Italien har vældige økonomiske problemer. Ingen vækst. En stor offentlig gæld. En kriseramt banksektor. Og tillige problemerne med flygtninge og migranter, hvor Italien og Grækenland bærer deres uforholdsmæssige andel af problemerne i EU.
Renzi blev modtaget som en frelser, da han fra borgmesterstolen i Firenze drog til Rom og ved et kup sikrede sig magten i PD, hvorefter han blev regeringsleder – uden et parlamentsvalg.
Han har talt meget om reformer af økonomien – men brugte i stedet kræfterne på en politisk reform, der skulle cementere hans egen magt.
Han fik løn som forskyldt.
